Charlotte Therkildsen

Fotograf

Jeg har fotograferet siden jeg var barn, og aldrig kunnet gå eller køre en tur uden at se motiver alle vegne. Mine forældre lånte mig ofte deres store dyre kamera. Det gav mig kun ekstra lyst og vilje til at gøre mig umage. Jeg husker skuffelsen såvel som begejstringen når billederne kom retur fra fremkaldelse. Ej! Kæft hvor ser det fedt ud! Der fangede lige øjeblikket. Hvorfor var der lige en skygge der? Hvorfor fik jeg ikke stemningen med der?

Med et helt livs erfaring som passioneret fotograf, og mere end 5 års erfaring som professionel fotograf, fanger jeg øjeblikket, stemningen og essensen. Mine fotos vækker følelser fordi jeg fokuserer lige så meget på stemningen, som motivet i min linse.

De traditionelle og klassiske fotoopgaver nyder jeg, ganske som jeg elsker det alternative, det modige og nye. I en tryg og professionel ånd, sikrer jeg jer en løsning der overgår det forventede.

Kontakt os